Bliv klogere på ringorm – farligt eller ulækkert?
De fleste tror instinktivt, at ringorm har noget med orm at gøre, men det skyldes en svampeinfektion. Det er altså ikke helt så ulækkert, som det først kan lyde. I det senere år er denne infektion af ringorm blevet mere hyppig. Flere aviser har haft artikler om emnet. Men er denne smitte mon farlig?
Symptomer på ringorm – hvad man kan se efter
Ringorm symptomer er typisk et rødligt ringformet udslæt – ofte flere ringe. I randområderne er udslættet rødligt med skællende hud. I midten af udslættet ser huden oftest normal ud. Ringene bliver gerne større som tiden går. Der vil hyppigst være kløe forbundet med denne infektion. Hos nogle vil det klø en smule og hos andre kan kløen være voldsom.
Hvad er ringorm egentlig?
Ringorm skyldes, som nævnt, en infektion med svamp eller dermatofytter for at være mere nøjagtig. Infektionen kan ramme huden forskellige steder på kroppen, og den er ganske smitsom. Den kan give nogle rødlige ringe, som man kan forbindes med orm, men det har intet med orm at gøre. Heraf navnet ”ringorm”.
Infektionen rammer både dyr og mennesker. Den smitter både fra menneske til menneske, fra menneske til dyr, dyr til menneske og dyr til dyr. Ringorm smitte hos dyr ses ofte som små hårløse områder – altså bare pletter i pelsen. Stort set alle dyr med pels kan blive smittet med ringorm. Det gælder kat, hund, marsvin, hest, køer mm. Hos mennesket er det ofte børn og folk med svækket immunforsvar der smittes.
Symptomer på ringorm er kløe, skællende områder på huden og/eller hårtab hvis hudinfektionen rammer i skæg eller hovedbund.
Sådan behandler du ringorm
Den optimale ringorm behandling kan afhænge af hvilke type dermatofytter der er involveret. De mest almindelige er Microsporum (M. canis, M. gypseum). Trichophyton (T. erinacei, T. mentagrophytes, T. rubrum, T. terrestre, T. tonsurans). Epidermophyton floccosum. Afhængig af svampeart kan der gives lokal behandling i form af cremer som Canesten, Lamisil, Finigen og Brentan. Disse cremer smøres på de berørte områder et par gange dagligt. Efter 2 uger skulle svampeinfektionen gerne være bekæmpet, og behandlingen skal ophøre.
Hvordan fastslås diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra symptomerne med de røde ringe og deres udslæt. Differentialdiagnoser er psoriasis og atopisk eksem.
Hos din læge vil du formentlig blive spurgt ind til hvordan du er blevet smittet –har du fx været i kontakt med dyr, der har ringorm eller andre mennesker med kendt smitte?
Lægen kan vælge at tage en prøve af din hud ved at skrabe på inficerede hudområde. Denne prøve kan eventuelt tjekkes i mikroskop med det samme. Resultatet på dyrkningsprøven vil først komme tilbage efter nogle uger.
Ringorm kan behandles med cremer. Visse dermatofytter (ringorm) er modstandsdygtige overfor nogle af disse cremer. Her vil man så skulle bruge andre cremer eller overveje systemisk behandling i form af tabletter. Tabletbehandling kan være mere hård end lokalbehandling med creme. Alternative midler mod ringorm er oregano olie, timianolie og pebermynteolie. Disse har i forskning også vist sig effektive mod ringorm samt andre svampearter så som gærsvampe og skimmelsvampe.
