Skab trygge rammer for familiens mindste
Dette indhold er sponsoreret
Børn har brug for tryghed for at kunne udvikle sig, og dette kan kun lade sig gøre, hvis der er faste rammer og et godt miljø i hjemmet. Der er mange områder, der spiller ind på barnets tryghed, og i det hele taget kan det være svært at få et barn til at falde til ro, hvis trygheden fra hjemmets fire vægge ikke er til stede. Derfor bør man gøre sit absolut yderste for, at barnet har trygge rammer, hvor det stimuleres positivt i løbet af dagen.
Faste legeredskaber er en stor tryghed for de mindste
Når man gerne vil skabe trygge rammer for den lille, så er der mange forskellige vinkler, man kan angribe opgaven fra. Faste rutiner har f.eks. meget at sige i forhold til, om barnet føler sig tryg ved diverse situationer, og herudover er barnets faste legeredskaber også med til at skabe en genkendelighed og tryghed. Det kan f.eks. være, at barnet er vant til at lege i en kravlegård, hvor der er god mulighed for fantasifuld leg med bamser og dukker – og hvis barnet så pludselig flyttes fra dette, så kan der hurtigt blive skabt en utryghed, der ikke er så gavnlig.
De fleste forældre kan med garanti skrive under på, at der er nogle særlige legeredskaber og bamser, der bare skal være til stede for, at barnet kan falde i søvn. Disse redskaber er vitale for at skabe den nødvendige tryghed, og det er derfor nogle ting, som man ikke må glemme, hvis barnet en gang imellem skal sove et nyt og ukendt sted.
Køb en transportabel tremmeseng
Ét af de mest kritiske tidspunkter på dagen for et lille barn er det tidspunkt, hvor nattøjet er kommet på, og man skal til at falde i søvn. Her betyder trygheden alt for, om barnet falder til ro, eller om det i stedet bliver hysterisk og umuligt at trøste. Denne tryghed skal man bestemt ikke kimse af, og derfor kan det være et godt skridt på vejen at have en tremmeseng, der kan transporteres hen til dem, der skal passe barnet. Selvom de ydre rammer muligvis er markant anderledes, så vil de velkendte omgivelser i sengen være med til at skabe tryghed for de mindste – særligt hvis alle bamserne osv. er kommet med på turen.
Det kan være svært at etablere en form for tryghed for børn, når de er meget små, men generelt handler det om faste rammer, rutiner og ikke mindst en masse omsorg, hvis barnet bliver ked af det. Disse kriterier skal alle være opfyldt for, at barnet har det godt og føler sig tryg ved situationen.